Asger Jorn

Ved at trykke på 'Accepter alle' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til ved at benytte knapperne ud for formålet, og derefter trykke på 'Gem indstillinger'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at besøge siden Privatlivspolitik . Formål: Identificerer browsere med det formål at levere reklamer og website statistik. Formål: Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indhold med det formål at levere målrettet annoncering. Asger Oluf Jørgensen (Asger Jorn) blev født i 1914 og gik på Fernand Légers skole i Paris og var tilknyttet Kunstakademiet i København under Professor Aksel Jørgensen frem til 1940. Asger Jorn vokser op som den næstældste i en søskendeflok på seks. Hans forældre var begge uddannet lærere og de formåede tidligt at give Jorn et indtryk af verden og dens sprog. Jorn mister sin far som 12 årig. Familien flytter herefter til Silkeborg, hvor der er bedre muligheder for uddannelse til børnene. Tidligt i sin ungdom meldte Jorn sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), hvor han deltog i en studiekreds hos anarkisten og syndikalisten Christian Christensen, hvor bl.a. den socialistiske og den kapitalistiske samfundsstruktur blev diskuteret kritisk. Syndikalismen er kendetegnet ved en tro på at revolutionen ikke kommer fra de undertrykte masser, men fra individer og mindre grupper, som dem, man finder blandt kunstnere og arbejdere med fælles baggrund og interesser. Jorns politiske holdninger kommer tydeligt til udtryk i serien Julens salmer fra 1933, der er en serie af religionskritiske linoleumssnit der blev udgivet af det kommunistiske tidsskrift Frem, der var redigeret af kunstkritikeren, debattøren og trotskisten Rudolf Broby-Johansen. Jorn havde et ønske om at gøre op med den kristne selvgodhed, og her kan også spores et opgør med Jorns egen opvækst i et indremissionsk hjem. I værkerne blev satiriske tryk ledsaget af salmernes første linjer. Jorns stil minder om den, vi kan finde i tyvernes tyske, ekspressionistiske grafik. Jorn udgav trykkene under pseudonymet Asger Isen, da han ikke så det som gavnligt for hans karriere at blive kendt som en “revolutionær hund”, som han selv udtrykte det. I Jorns senere kunstneriske produktion kommer hans politiske overbevisning ikke til udtryk på samme propagandistiske facon, som i disse værker. Jorn udfører i 1933 et portræt af Christian Christensen, der blev udstillet i Silkeborg Biblioteks udstillingssal ved Jorns debut som udstiller ved “Frie jyske malere”. Paris har siden det 16. århundrede tiltrukket kunstnere der ville uddanne sig inden for kunstens rækker og ved begyndelsen af det 20. århundrede udgik alle betydelige nybrud indenfor kunsten fra Paris, lige fra Impressionismen til Surrealismen. For Jorn faldt valget på Paris, da han havde et ønske om at få en international karriere og om at blive elev hos Wassily Kandinsky, der var tidligere lærer ved Bauhaus-skolen i Tyskland og som opholdt sig i Paris i 1930’erne. I 1937 rejste Jorn til Paris på motorcykel. Turen var finansieret af aktier i Jorns kunst, som han solgte til familie og venner for 40 kr. stykket. Til Jorns store skuffelse tog Kandinsky ikke elever. Men Jorn kom ind som elev ved Fernand Légers og Amédée Ozenfants Académie Moderne. Léger var på den tid en af de store fornyere af den moderne kunst. Han dyrkede den moderne virkeligheds mennesker, maskiner og fremskridt og blandende kubistiske, rytmiske former med skildringer af mennesker. Skolen var velkendt som arnestedet for den moderne kunst og Legérs revolutionere tanker om kunsten, som lå tæt op af dem, man havde på samme tid i det kommunistiske Sovjetunionen. Léger tilhørte den franske venstrefløj og havde tanker om en “ny realisme”, hvor den moderne kunst skulle afspejle arbejderklassens, ikke det højere borgerskabs, virkelighed. Jorns stil udviklede sig i perioden stærkt inspireret af Légers stil, værkerne bærer præg af skarp