Ertholmene

Ertholmene er blevet fredet for at bevare de enestående kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Det er især fuglene, man lægger mærke til, men forår og sommer gør padderne sig også bemærket med deres kvækken i de mange damme. De grønne frøer kan endda finde på at kaste sig over uopmærksomme og trætte småfugle og æde dem! De små klippeknolde, der ligger ensomt ude i Østersøen, er ikke tilknyttet nogen kommune, da de ejes af Forsvarsministeriet. Det sælsomme sted er beboet af lidt over 100 personer, som lever blandt gamle fæstningsbygninger og en natur, man ikke finder andre steder i Danmark. Ertholmene består af to beboede klippeøer, Christiansø og Frederiksø, den ubeboede og fuglerige ø Græsholm og flere andre mindre, ubevoksede klippeskær. Christiansøs planter vokser i jord, der for en stor del er bragt over fra Bornholm. Øernes undergrund består af granit, og der er kun sparsom vegetation. Christiansø er frodigst med adskillige krat og lidt skov. Den er 710 meter lang og 430 meter bred, og det højeste punkt ligger 22 meter over havet. Christiansø er adskilt fra Frederiksø af et smalt løb, hvor øernes havn findes. Græsholm, der ligger 220 meter nordvest for Frederiksø, er 420 meter lang og 300 meter bred, og det højeste punkt ligger 10 meter over havet. Kun øens midte er dækket af græs, og her er der også nogle små krat med hyld og brombær. Skæret Tat, der ligger 530 meter nord for Græsholm, og Østerskær, der ligger 310 meter øst for Christiansø, hører også til Ertholmene. Østerskær er Danmarks østligste punkt. Løg-rapgræs findes kun på Bornholm i klippeterræn, på skrænter eller overdrev. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou Øerne har en stor bestand af ederfugle , der i de senere år har ligget mellem 1600 og 2000 ynglepar. De godt camouflerede hunner ruger spredt ud over Christiansø og Frederiksø, ofte lige ved veje og stier, så man næsten skal skræve over dem. Når æggene klækkes i maj-juni, fører hunnerne ungerne til Bornholms kyster, da der ikke er føde nok i det ret dybe vand ved Ertholmene. Set fra luften ligner Christiansø og Frederiksø en åbnet ærtebælg, hvilket kan være baggrunden for navnet Ertholmene. Navnet kan dog også hentyde til øernes lidenhed. Før fæstningsbyggeriet blev øerne brugt som skjul for lidt sørøveri og som sommerhavn for fiskere. Fra 1725 til fæstningen blev nedlagt fungerede øerne som et flugtsikkert fængsel og til dels også som galeanstalt. Den mest kendte fange var dr.phil. Jacob Dampe, der fik en livstidsdom i 1821 for at kritisere enevælden, men blev benådet i 1841. Mindre kendt er det, at Danmarks første ornitolog har boet her. I 1744 blev den 27-årige Johann Dieterich Petersen forvist hertil, hvor han døde i 1786. En del af hans oplysninger danner grundlag for den første fortegnelse over danske fugle, omtalt i Pontoppidans Danske Atlas fra 1763. I 1855 nedlagde man fæstningen, og i 1863 blev militærkommandoen ophævet. Derefter blev Christiansø et fiskerleje. De første turister kom i slutningen af 1800-tallet, heriblandt en del malere, som Karl Isakson, Edward Weie og Olaf Rude. I dag bebos Christiansø og Frederiksø af cirka 110 personer, der beskæftiger sig med turisme, fiskeri og fremstilling af kryddersild. Øerne har egen kro, købmand, læge, skole og bibliotek. Siden 1976 har ornitologerne haft en feltstation på øerne. Forsvarsministeriet ejer fortsat øerne og har ansat en administrator til at forvalte dem. Store Tårn. Det runde, 8 meter høje tårn har 6 meter tykke granitmure fra 1684. I 1805 byggede man Danmarks første spejlfyr i tårnet. Åbent i højsæsonen. Byen. Her ligger magasinbygninger, lejligheder i de små stræder og længere mod syd soldaterhytter. Her boede officererne og det gifte mandskab. Havnen. Fra broen mellem øerne kan man se krabber og fisk i vandet. De store jernringe på murene blev brugt før i tiden, når skibene skulle kølhales – altså krænges om på siden, så man kunne reparere bunden. Den 30 meter lange svingbro fra 1912. Ballonen. Oprindelig et statsfængsel o