Livø

På denne lille, fredede Limfjordsø i Livø Bredning er naturseværdighederne mange, og der er fri adgang til stort set dem alle. Resterne af en middelalderlig ege-hassel-skov udgør sammen med vestsidens høje kystklinter og udstrakte enebærbevoksninger øens mest særprægede natur. Her er også flade strandenge og tørre overdrev. Foruden rådyr har øen en god bestand af 65 dådyr , som måske stammer fra den oprindelige bestand, der blev udsat i middelalderen. Selvom øen besøges af mange turister i sommerhalvåret, ses dådyrhannerne ofte på markerne, mens hunnerne foretrækker at skjule sig i de store enebærkrat. Ræv , husmår og lækat findes også. De to sidstnævnte blev udsat i første halvdel af 1900-tallet for at bekæmpe mosegrise. Den spættede sæl , der yngler på Liv Tap, skal også fremhæves. Der er ikke adgang til odden, men sælerne kan ses i kikkert. Flere bopladser fra stenalderen er fundet på Livø. I den sydvestlige kystklint kan man, hvis man har øje for det, stadig være heldig at se rester fra disse bopladser. Ved siden af bakken Hesselbjerg har der ligget en gravhøj, Hesselbjerghøj, som nu er styrtet i havet. Øens højeste punkt, Louisehøj, er også en gravhøj fra oldtiden. På toppen findes en stenkreds. Livø blev skænket til Vitskøl Kloster, som ligger inde på fastlandet, af Valdemar den Store i 1100-tallet. Efter reformationen kom øen ind under kronen, der solgte det nedlagte kloster med jorder som herregården Bjørnsholm. I 1872 overtog kammerherre, ritmester Oppen-Schilden til Hasseldorf Livø, og han opførte den nuværende firlængede gård, der med sine svære stald- og ladebygninger af kampesten og det fritliggende stuehus er øens mest imponerende bygning. Desuden byggede han et teglværk med ovne og tørrelader samt en smedje, et dampmejeri og arbejderboliger, som efterhånden kom til at udgøre en hel lille by. Efter den foretagsomme kammerherres død skiftede Livø ejere flere gange. En overgang var der indrettet drankerasyl i det store stuehus. I 1911 blev Livø købt af De Kellerske Åndssvageanstalter, og i de følgende 50 år blev øen anvendt som institution for sindslidende, mandlige kriminelle. Efter datidens forhold havde de kriminelle, der omfattede alt fra løsgængere til mordere, rimelige kår, selvom de kaldte Livø ”Djævleøen”. De var beskæftiget med landbrug, skovbrug og gartneri. Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven. 2. Krumhøkerhuset. Her kan man stadig se fundamentstenene fra en tomt, der omkring 1840 var kongeligt privilegeret kro til forbisejlende søfolk. Værten var den krumryggede høker Anders Kristian Hansen, heraf navnet. 4. Nørreskov. Flot naturskov med gamle egetræer. I 1600-tallet gik svin i skoven og åd olden, hvilket var nær ved at udrydde skoven. Siden blev der plantet fyr og ask mange steder. 5. Udsigtstårn. Flere steder langs vest- og nordvestkysten er der flotte udsigter over Limfjorden. Fra udsigtstårnet ved Krebsedamsvej kan man se to kolonier af sæler ved henholdsvis Liv Tap mod sydøst og Ejerslev Røn mod nordvest. 6. Hesselbjerg. Fra den over ti meter høje bakke er der en fin udsigt til sælerne på Liv Tap og til Vitskøl Klosters hvidkalkede mure mod sydøst. GPS X:56° 53.179', Y: 9° 5.957' Fra rute 533 (landevejen mellem Løgstør og Viborg) går en mindre vej ved Ranum til Rønbjerg Huse, hvorfra der er færge til øen. Offentlig transport Busrute 950X kører mellem Aalborg over Løgstør til Rønbjerg Huse. Busrute 50 kører fra Løgstør til Ranum, hvorfra man kan skifte til busrute 543, der kører til Rønbjerg Huse. GPS-koordinater Ovenstående koordinater viser havnen på Livø. Vis Livø på et større kort Hele Livø blev fredet i 1977, i alt 320 hektar. Da ejerskabet af øen i 1970 overgik fra socialministeriet til miljøministeriet var planen at kun 260 hektar skulle fredes, idet de lokale myndigheder ville opføre 200 sommerhuse på den store strandvoldsslette. Men det fik Danmarks Naturfredningsforening heldigvis forhindret ved at rejse en fredningssag i 1973. Liv T