Tirslund Rock

Tirslundstenen ligger på Holsted bakkeø mellem Holsted og Brørup i det randmorænelandskab, som Tirslund Bjerge tilhører. Tirslundstenen har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i knap 75.000 år. Den så altså dagens lys igen efter rejsen indkapslet i indlandsisen for 75.000 år siden. Eksponeringstiden antyder, at Tirslundstenen er bragt til Tirslund under sidste istid i Mellem Weichsel. Ristinge Isstrømmen nåede for 55-50.000 år før nu omkring 25 km længere mod vest end Hovedfremstødet, der stod ved Hovedstilstandslinjen for 23-21.000 år siden. Områdets marksten har overvejende baltisk og muligvis svensk oprindelse. At Tirslundstenen kommer fra østersøegnene er ikke usandsynligt. Til Tirslundstenen og Hamborggård­stenen knytter sig det sagn, at Harald Blåtand forsøgte at få kæmpestenen slæbt til Jelling på en jern- eller guldslæde. Slæden skulle være der endnu, for det er ikke lykkedes nogen at grave den fri. Om Tirslundstenen fortælles flere troldesagn. En trold skulle have kastet den mod Føvling Kirke i misundelse over, at han – trolden – ikke havde noget kirketårn på sin egen kirke. En anden trold skulle have kastet stenen mod Brørup Kirke. Tirslund leder tanken hen på krigsguden Tyr, der sikkert er blevet tilbedt i skovlunden. Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13. Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein 7. Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 23. Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112. DGF (1912): 15.-18. August 1911, Ekskursion til Gram, Brørup, Høllund-Søgaard, Randbøl og Grejsdal. Medd. Dansk Geol. Foren. bind 4, side 98.