Vilhelm Hammershøi

Ved at trykke på 'Accepter alle' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan også vælge at tilkendegive, hvilke formål du vil give samtykke til ved at benytte knapperne ud for formålet, og derefter trykke på 'Gem indstillinger'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at besøge siden Privatlivspolitik . Formål: Identificerer browsere med det formål at levere reklamer og website statistik. Formål: Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet via indhold med det formål at levere målrettet annoncering. Hammershøi er altid blevet betragtet som en sand enegænger i dansk kunst – en monumental personlighed, der hævede sig over sine samtidige og ikke havde nogen virkelige rivaler i sin samtid, hverken i en dansk eller en udenlandsk sammenhæng. Denne opfattelse har været et varemærke i dansk kunsthistorie i mange år, og den har uden tvivl bidraget til at øge vores forståelse af hans kunst. Men denne opfattelse har alligevel haft en begrænsende påvirkning på, hvilke tilgange hans kunst har været udsat for. Hammershøi selv var meget sparsom hvad angår at kommentere sin egen kunst og sine kilder til inspiration, et faktum der har forledt mange kunsthistorikere til at antage at han hverken var interesseret i sin egen samtids kunst eller inspireret af den. Eneste undtagelse har været den amerikanske maler Whistler – med god grund, for Hammershøi forsøgte selv aktivt at komme i kontakt med ham. Men selv i dette tilfælde har der været en vis modstand at spore imod at sætte de tos værker i direkte forbindelse eller påvirkning af hinanden. Men på Hammershøis egen tid noterede flere iagttagere sig tydelige paralleller mellem ham og andre udenlandske kunstnere. Ud over Whistler nævner disse iagttagere [symbolisterne] Puvis de Chavannes og [Eugene] Carriere. Til trods herfor har det først for nyligt påvirket kunsthistorien, og indtil nu har emnet ikke været undersøgt i dybden. Kilde : Karsten Ohrt og Christiane Lange, Hammershøi and Europe, SMK, 2012. 1880-erne: Elev af blandt andre P. S. Krøyer på Kunstnernes frie Studieskole. Japansk kunst og kunsthåndværk vinder frem som inspirationsgrundlag for mange vestlige kunstnere som Vincent van Gogh og Paul Gauguin. De ”japonistiske” billedrum, beskæringer og fetisheringen af Giesha’ernes hvidmalede nakker ses i flere af Hammershøis værker. 1887: Første udlandsrejse til Belgien og Holland, angiveligt for at se værker af Johannes Vermeer van Delft. 1898 til 1909: Bor på adressen Strandgade 30 på Christianshavn, hvor han udvikler de karakteristiske, stille interiører. 1911: Vinder Grand Prix (første præmie) på Esposizione internazionale d’arte i Rom. 1916: Efter sin død falder Hammershøi hen i glemsel, da han forekommer umoderne. I 2015 bliver Et maleri med et interiør fra Strandgade købt for 21.5 mio. kr. Det er den hidtil højeste pris for et dansk maleri. Vilhelm Hammershøi, The Buildings of the Asiatic Company, seen from St. Annæ Street, Copenhagen, København, 1902.