Yildiz Akdogan

Yildiz Akdogan (S) var en af de to første kvinder med ikke-vestlig baggrund i Folketinget. Det har medført forventninger til, hvem hun skulle være, som ikke stemmer overens med hendes egen opfattelse. . Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix. I begyndelsen af 2016 stod Yildiz Akdogan (S) i sit hidtil sværeste politiske dilemma. Esbjergenseren med kurdisk-tyrkiske rødder, der i 2007 blev valgt ind i Folketinget som en af de to første kvinder med ikke-vestlig baggrund, skulle tage stilling til den såkaldte smykkelov. Den indebar en række historiske stramninger i udlændingepolitikken. Hendes eget parti, Socialdemokratiet, havde i en årrække ændret kurs i udlændingepolitikken og var klar til at stemme for loven. Yildiz Akdogan havde generelt ikke et problem med partiets strammere kurs, for det er helt rimeligt at stille krav til de flygtninge, der kommer til landet, som hun selv udtrykker det. Men smykkeloven var en grænse. "Det var en meget svær periode. Der var noget i min mavefornemmelse, som sagde mig, at noget var galt med den tankegang, der lå bag loven. Jeg valgte at stemme imod, selvom det selvfølgelig har nogle konsekvenser at stemme imod partiets linje. Men som min mentor Svend Auken har sagt, skal man true med at blive og kæmpe for det, man tror på." Hun kom til Danmark som 5-årig i 1978. Hendes mor var kommet til Danmark som en af de første kvindelige gæstearbejdere i 1973, det samme år som Yildiz Akdogan blev født i Tyrkiet. Nogle år senere blev moderen familiesammenført med først faderen og til sidst Yildiz. Familien slog sig ned i Esbjerg. I hjemmet var værdierne først og fremmest præget af medmenneskelighed, også når det kom til religion, fortæller Yildiz Akdogan. "Vores tilgang til værdier og religion var ret godt i overensstemmelse med dansk kultur. Grundtvig taler om 'menneske først og kristen så'. Det var det samme hos os, bare hvor kristen er byttet ud med muslim. For det vigtigste var at behandle andre mennesker ordentligt, at være respektfuld og ydmyg og at hjælpe, hvor man kan. Der blev set på det enkelte menneske og dets værdi først, frem for på status, pengepung, hudfarve eller religion. Og det er den humanisme og ordentlighed, som jeg har taget med mig gennem mit liv og i mit politiske virke," siger hun om de værdier fra barndomshjemmet, der nok blandt andet var medvirkende til, at smykkeloven, der ifølge Yildiz Akdogan var udtryk for et unuanceret syn på flygtninge og indvandrere, som ikke kunne forenes med hendes eget verdenssyn. Yildiz Akdogan (S) var en af de to første kvinder med ikke-vestlig baggrund i Folketinget. Det har medført forventninger til, hvem hun skulle være, som ikke stemmer overens med hendes egen opfattelse. Foto: Maja Giannoccaro. Det var ikke kun grundværdierne, Yildiz Akdogan tog med sig fra opvæksten i Esbjerg. Også forældrenes måde at integrere sig aktivt i lokalsamfundet var en inspiration. Eksempelvis da de åbnede en grønthandel i den vestjyske by. "I begyndelsen gik folk i en stor bue udenom butikken. Måske har folk været lidt skeptiske og forbeholdne over for, hvad det nu var for nogle lidt anderledes folk, der havde åbnet en forretning. Men mine forældre begyndte at dele smagsprøver ud på gaden og den slags. Til sidst var der masser af kunder. Og en del af dem vidste alt om familien, fordi de ikke bare handlede, men også fik en snak, når de kom i butikken," fortæller Yildiz Akdogan og fortsætter: "Det var generelt mine forældres tilgang til tingene. Det handlede om helt konkret at gå ud til det omkringliggende samfund og sige: Hej, vi vil gerne engagere os." Da Yildiz Akdogan i løbet af 2000’erne begyndte at engagere sig i politik, var det med den samme tankegang. Det handlede om at melde sig ind i samfundet på samme måde som alle andre, mere end det handlede om at skulle være en etnisk mønsterbryder. Men det har ikke altid været nemt. Det er ikke kun i sit eget liv, at Yildiz Akdogan har oplevet, at der var nogle bestemte forventninger til hende grundet hendes etnis